Sprogstrategi

Sprog- og læsestrategi for daginstitutionen Sejs - Laven

Sproget er på mange måder fundamentet for at kunne kommunikere og lære nyt. Det er identitetsskabende og spiller en væsentlig rolle i børns leg og i udviklingen af sociale relationer.

Børn i dagtilbud skal tidligt møde sproget såvel mundtligt som skriftligt i trygge sociale sammenhænge og aktive læringsmiljøer, der appellerer til alle sanser. Miljøet omkring barnet i både daginstitutionen og derhjemme bliver dermed en afgørende brik i barnets sproglige udvikling.

I daginstitution Sejs-Laven arbejder vi med barnets tilegnelse og udvikling af sproget ud fra det grundvilkår, at jo tidligere vi kan understøtte og udvikle barnets sprog, jo større chance er der for, at barnet får et godt sprogligt niveau i institutionen, skolen og i senere uddannelses forløb. Børn skal derfor mødes med sproglige udfordringer, der giver dem lyst til at eksperimentere med sproget og gør dem i stand til at udtrykke sig alderssvarende. 

Den pædagogiske tilgang for de 0-6 årige:

Vi tilstræber:

  • At sætte ord på barnets følelser, så barnet oplever sig set, hørt og anerkendt.
  • At barnets initiativer og handlinger understøttes og italesættes af den voksne, så barnet oplever, at blive forstået og får mere mod på at kommunikere med omgivelserne.
  • At forberede børnene på det, der skal ske, så børnene oplever en sammenhæng mellem sproget og det, der sker omkring dem f.eks. aktiviteter og hverdagsrutiner som understøttes af billeder og symboler.
  • At sætte ord på det vi gør i hverdagen, anvender et nuanceret ordforråd og forklarer betydningen af nye ord. Ligeledes kan alle sanserne inddrages, når dette er muligt. Herved opnår barnet evne til fordybelse i samtalen, dvs. at holde fokus, at tale – være på, at lytte og reflektere samt at vente på tur – være en del af et fællesskab.
  • Dialog med barnet hvor der bruges hv-spørgsmål, så barnet ikke kun kan svare ja og nej. Barnet udfordres her til at bruge sproget mere aktivt. Ligeledes udfordres barnet i forhold til modenhed og alder.
  • At arbejde med sprog i forbindelse med IPads og billedskærme i forhold til udvalgte læringsspil, film, historier osv.

Sprogstimulerende miljø og læringsrum

Vi tilstræber:

  • Et miljø og et læringsrum, der er præget af og indbyder til: dialog, mulighed for at udfolde sig fysisk, mulighed for at lege både i små og store grupper.
  • Omgivelserne skal stimulere til sprog og nysgerrighed omkring kommunikation.
  • Barnets nysgerrighed til kommunikation styrkes bl.a. ved stimulering af alle barnets sanser og nærvær med voksne og børn. Kommunikation har både verbal og nonverbal karakter.
  • Indretning og udsmykning inspirerer og stimulerer sanserne, så barnet får lyst til kommunikation med omgivelserne f.eks. via fotos fra dagligdagen/ture, plakater med rim og remser samt udsmykning af årets gang i institutionen.
  • En indretning hvor børnene har adgang til bøger, billeder, læringsspil osv. der ligeledes kan inspirere og udvikle.
  • At vi bruger uderummet som inspirationskilde til sprogstimulering, da alle 3 børnehuse ligger tæt på skov, sø og land.

Den generelle sprog indsats for de 0-3 årige

Vi tilstræber:

  • At puslesituationen udnyttes til en tæt fysisk kontakt og god øjenkontakt mellem det enkelte barn og den voksne. Der prioriteres tid til hygge, fortælling, sang og små rim og remser.
  • At barnet øver sig og begynder at tale i sætninger, medarbejderne gentager barnets budskab korrekt, så barnet hører ”den rigtige ordstilling”.
  • At vi er i øjenhøjde med børnene, og derfor foregår en del af samværet i vuggestuen på gulvet.
  • At vi sætter ord på det, der sker. Lægger op til at vente på tur og dialog, når der snakkes.
  • At vi til samling og i hverdagen benytter dialog, leg med sproget, rim og remser og sang som en naturlig del.
  • At vi styrker barnets opmærksomhed mod fælles fokus i fællesskab med andre.
  • At alle børn stifter bekendtskab med de forskellige grundfarver og tallene op til 10.

Den generelle sprog indsats for de 3-6-årige

 Vi tilstræber:

  • At børnene præsenteres for sanglege, regellege, højtlæsning, børnefortællinger, eventyr, teater og børnenes egne sproglige fremstillinger som f.eks. at fortælle om en oplevelse. Samt brug af dialogisk læsning.
  • At turtagning er en stor del af hverdagen og børnene øver sig i, at lytte til andre og tale én ad gangen.
  • At børnene ofte hjælper med borddækning, der bliver sat ord på måltidets indhold og børnene lærer om bordskik.
  • At barnet kan vente på tur og deltage i dialog med de andre børn. F.eks. være med til at løse opgaver eller konflikter ved hjælp af sproget.
  • At der inden skolestart arbejdes målrettet på udvikling af sproglige kompetencer.
  • At barnet øver sig i at skrive sit egen navn, at vide, hvad mor og far hedder og hvor barnet bor.
  • At barnet begynder at kunne anvende et mere abstrakt sprog og kan samtale om ting, som ikke er konkrete.
  • At barnet, i takt med dets sproglige udvikling, begynder at vise interesse for skriftsproget. Denne interesse kan understøttes ved f.eks. at barnet kan genkende sit eget navn og kan skrive det. Vi taler med børnene om skilte og symboler vi møder i hverdagen.

Forældresamarbejde

Forældre har en afgørende betydning for barnets sproglige udvikling, og undersøgelser viser, at de børn, der støttes sprogligt i både hjem og institution, klarer sig bedst på lang sigt.

Vi har fokus på et godt og trygt forældresamarbejde i hele barnets institutionsliv, hvor vi inddrager og ansvarliggør forældrene så meget som muligt i barnets sproglige udvikling.

Forældre kan støtte den sproglige udvikling hos barnet ved at snakke med barnet fra det er helt lille. Her udvikles øjenkontakten og kommunikationen, som er fundamentet for det fremtidige talte sprog. Det er vigtigt, at forældrene inddrager barnet i de daglige gøremål og sætter ord på deres handlinger, f.eks. indkøb, gåture, lave mad, hverdagens gøremål og oplevelser. Dette er med til at udvikle barnets sprog og sprogforståelse.

Det er af stor vigtighed, at forældre fortæller institutionen, hvis barnet har haft problemer med hørelsen, da dette kan have stor betydning for barnets sproglige udvikling.

I familier med to sprog er det vigtigt, at forældrene taler modersmål med deres barn. Undersøgelser viser, at børn, der har et godt modersmål, nemmere tilegner sig et nuanceret andet sprog, som f.eks. dansk

Tværfaglige samarbejdspartnere

Daginstitutionen Sejs-Laven har tilknyttet en tale-hørekonsulent, der varetager undervisning af børn med særlige og specielt udtalemæssige vanskeligheder. Hun varetager vejledning og rådgivning til forældrene og medarbejdere.

Daginstitutionen har tilknyttet to-sprogsvejledere fra kompetencecentret. Vejlederne kommer i børnehuset og yder vejledning til medarbejderne i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis.

Sundhedsplejen kan ligeledes have en aktiv rolle i forhold til sproglig udvikling og kan f.eks. bistå med rådgivning og sparring til forældre og institutionen.

Forældrene vil altid blive informeret, hvis medarbejdere vurderer, at der er behov for tiltag og ekspertise, som vi ikke selv kan varetage.

Sprogansvarlige pædagoger

I alle børnehuse er der pædagoger, der har særlig fokus på børnenes sproglige udvikling og udvikling af det sproglige miljø. De sprogansvarlige laver sprogvurderinger på alle 3 og 5 årige børn i samarbejde med forældrene. Ud fra et vurderet behov laves en handleplan for det enkelte barn.

For mere information følg nedenstående link:

www.kompetencecenter.silkeborgkommune.dk